Fugesandet er det billigste i en flisebelægning, og det er det, der oftest bliver valgt i sidste øjeblik. Det er en fejl. Fugen holder fliserne på plads, fordeler trykket, når nogen går eller kører på dem, og afgør, om ukrudtet får fat. Her er de fire typer fugemateriale, hvordan du vælger efter fugens bredde, og hvordan du holder fugerne fulde.
Derfor betyder fugen så meget
IBF, der laver betonfliser, skriver, at mindst en tredjedel af belægningens og bærelagets samlede styrke ligger i en korrekt udført fuge på 2 til 5 mm. Fugen har tre opgaver:
- Den overfører tryk. En belastet flise afleverer en del af lasten til nabofliserne gennem fugen. Ifølge IBF er trykket på afretningslaget under en belastet sten kun omkring halvdelen af trykket på selve stenen.
- Den beskytter kanterne. Ligger fliserne helt tæt (knasfuge), kan sandet ikke pakke, og så skaller kanterne af.
- Den holder vandet ude. En tæt fuge hindrer regnvand i at trænge ned og opbløde bærelaget.
Mange betonfliser har små knaster på siderne. IBF understreger, at knasterne er til transport og ikke sikrer en korrekt fugebredde. Fliserne må ikke lægges, så knasterne rører hinanden.
Fire typer fugemateriale
| Type | Hvad det er | Fugebredde | Godt at vide |
|---|---|---|---|
| Almindeligt fugesand | Tørt kvartssand, 0 til 4 mm, med jævn kornfordeling | 2 til 5 mm | IBF's fugesand følger DS 1136; ingen bindemiddel, så det skal efterfyldes |
| Ukrudtshæmmende fugesand | Fint kvartssand (0 til 1,5 mm) med mineraler med høj pH | 1 til 5 mm | Dansand: mineralerne udvaskes først efter ca. 10 års regn |
| Stenmel | Knust granit, 0 til 3 mm, evt. med samme mineraler | 3 til 20 mm | Pakker tæt og passer til brede fuger og chaussésten |
| Fast fuge (med bindemiddel) | Kvartssand med cement og organiske bindere | 3 til 10 mm | Danner en fast membran i den øverste centimeter; kun i tørvejr og ved mindst 10 °C |
Fugebredderne for de tre sidste er Dansands egne angivelser for deres produkter. Andre producenter kan have andre grænser, så læs sækken.
Fælles for de ukrudtshæmmende typer er, at de virker ved at gøre fugen næringsfattig eller tæt, ikke ved at slå planter ihjel. Dansand skriver direkte, at produkterne ikke er et middel til ukrudtsbekæmpelse: eksisterende ukrudt og rødder skal fjernes først, og fugen skal renses i hele stenens højde.
Kornstørrelse og fugebredde
Bolius' tommelfingerregel er, at kornene skal være 2 til 3 mm mindre end fugens bredde. Til en fuge på 5 mm passer et materiale på 0 til 2 mm. Jo bredere fugen er, jo grovere må materialet være, men der skal altid være fine korn med, så fugen bliver tæt.
Kornenes form betyder også noget. Kantede korn låser sig sammen; runde korn gør ikke. Derfor fraråder både Bolius og IBF strandsand. IBF forklarer, at strandsand er fint og ens i kornene, så regnvand løber igennem og på sigt ødelægger fuger og afretningslag.
Fugesand eller stenmel?
Spørgsmålet stilles ofte, og svaret afhænger af fugen:
- Smalle fuger (1 til 5 mm) mellem betonfliser: almindeligt eller ukrudtshæmmende fugesand.
- Brede fuger (over 5 mm), chaussésten og natursten med uens kanter: stenmel, der pakker tættere.
- Fast fuge, fx i en indkørsel med let trafik: et fugemateriale med bindemiddel.
Bolius fremhæver stenmel og ukrudtshæmmende fugesand med høj pH som materialer, der gør det svært for mos at gro i fugerne, mens almindeligt strandsand gør det let.
Hvad viste testen?
Bolius fik i 2014 og 2015 testet et fugesand med bindemiddel (Dansand Danfast) mod almindeligt fugesand (IBF Fugesand) i en indkørsel og på en gør det selv-terrasse. Efter et år:
- Det faste fugemateriale havde intet ukrudt og ingen myregange, men blev grønligt af alger efter to måneder, mørkt efter vinteren og skallede af i toppen. Producenten oplyste bagefter, at produktet er ændret.
- Det almindelige fugesand var sunket 3 til 4 mm, havde 12 små spirer i indkørslen og myregange flere steder, men ingen alger og ingen afskalning.
Bolius' konklusion var, at den faste fuge klarede ukrudt og myrer bedst, mens det almindelige sand var billigst og uden de kosmetiske problemer. Testen viser også, hvorfor almindeligt fugesand skal efterfyldes kort tid efter lægningen: når det sætter sig, fanges frø i fugen.
Sådan fuger du en ny belægning
- Fej fugesand ned i fugerne løbende, mens du lægger, så fliserne ikke skubber sig.
- Når alt er lagt, fejes resten ned. Fej på skrå af fugerne, til de er fyldt.
- Fej overfladen helt ren. IBF advarer om, at rester af sand kan give skjolder.
- Belægningssten vibreres med pladevibrator (med beskyttelsesplade), efterfyldes og vibreres igen på tværs. Fliser lagt på komprimeret afretningslag skal ifølge IBF ofte ikke vibreres.
- Lad lidt sand ligge efter den første regn, og fyld op, hvor fugerne har sat sig.
Med fast fuge skal belægningen være helt tør, og det må ikke regne det første døgn. Dansand anbefaler at lave et prøveareal på mindst 0,5 m² først.
Sådan fornyer du gamle fuger
Bolius' fremgangsmåde for en eksisterende terrasse:
- Fjern ukrudt, mos og jord fra fugerne med en fugerenser.
- Hæld en bunke fugesand ud.
- Fordel det i fugerne med en stiv kost, til de er fulde.
- Lad lidt sand ligge på fliserne, så regnen kan skylle mere ned.
- Fyld op igen efter den første regn.
Efterfyld et par gange om året. Bruger du ukrudtshæmmende sand i gamle fuger, skal fugen først renses i hele dybden; Dansand nævner en fugedybde på mindst 40 mm.
Hvor meget fugesand skal du bruge?
Det afhænger af fugens bredde, flisens tykkelse og formatet. Dansand oplyser ca. 2,0 kg pr. m² ved belægningssten på 14 x 21 x 5 cm med 2 til 3 mm fuge, og at en sæk på 20 kg rækker til ca. 5 til 10 m². Store fliser har færre fuger og bruger mindre: til 40 x 40 cm fliser, 5 cm tykke, med 4 mm fuge giver regnestykket ca. 1,5 kg pr. m². Formlen og dit eget format kan du regne på i flise-beregneren, når du vælger "ude, på grus".
Hvor ukrudtshæmmende sand ikke hører hjemme
Dansand skriver om både fugesand og stenmel med mineraler, at de ikke er egnede til tegl, klinker og porøse natursten, og at de ikke må ligge i fugen direkte ind mod en sokkel eller andet murværk, hvor de kan give udblomstringer eller afskalninger. Under carporte og andre overdækninger kan der komme hvide udblomstringer, der kan fejes eller vaskes af.
Bolius har et skøn over, hvor stor en del af belægningen der er fuge: ned til ca. 2 % ved betonfliser, 4 til 5 % ved herregårdssten og op til ca. 30 % ved piksten. Jo større fugeandelen er, jo mere betyder valget af fugemateriale for ukrudtet. Mere om de forskellige metoder mod ukrudt står i Ukrudt mellem fliser: 6 metoder sammenlignet, og om bunden under fliserne i guiden til stabilgrus.
Alle guider om fuger: Fuger ude og inde.
