Fliserens handler mindre om kraft og mere om rækkefølge. Den mildeste metode, der fjerner belægningen, er den rigtige, fordi alt, der river overfladen op, giver begroningen et bedre greb næste gang. Her er metoderne fra mild til hård, hvad de virker på, og hvad du skal gøre bagefter, så fugerne ikke bliver det næste problem.
Først: hvad er det, der sidder på fliserne?
Den grønlige hinde, de sorte skjolder og de hvide pletter er ikke det samme, og de kræver ikke samme behandling. Bolius beskriver alger, mos og lav som planter uden rødder, der alle har brug for fugt og lys.
| Belægning | Sådan ser den ud | Hvad virker typisk |
|---|---|---|
| Alger | Glat, grønlig eller mørk hinde, især i skygge og efter vinteren | Fugesand og kost, terrassevasker eller godkendt algefjerner |
| Mos | Bløde puder, mest i fugerne og på gamle, ru fliser | Fejning, fugerenser i fugerne, nyt fugesand |
| Lav (flisepest) | Hvide eller grå runde pletter, der sidder fast | Terrassevasker; svær at få helt væk |
| Snavs og pletter | Olie, rust, maling, tyggegummi | Behandles enkeltvis, se længere nede |
Alger og mos gør ifølge Bolius og IBF ikke selve fliserne svagere. Det er mest et spørgsmål om udseende og om, at våde alger gør belægningen glat. Lav har sin egen guide: Flisepest: hvad det er, og hvordan du slipper af med det.
Fire metoder fra mild til hård
| Metode | Sådan gør du | Ulempe |
|---|---|---|
| Fugesand som slibemiddel | Strø mindst 1 cm sand ud, fej frem og tilbage, gentag efter et par dage | Hårdt arbejde på store arealer; virker dårligt på lav |
| Vand og stiv kost | Hæld rent vand på og skrub, gentag efter behov | Kun til let begroning |
| Terrassevasker | Et mundstykke på højtryksrenseren, der fordeler trykket med en roterende arm | Fjerner fugesandet, så fugerne skal fyldes igen |
| Godkendt algefjerner | Påføres som regel i tørvejr og skal have tid til at virke | Kemi; skal være godkendt af Miljøstyrelsen og bruges efter etiketten |
Metoden med sand kommer fra Miljøstyrelsens egne råd: sandet tørrer algerne ud, sliber og skygger for lyset. Bolius anbefaler det samme og supplerer med, at du kan gentage et par gange i løbet af en uge. Sandet kan fejes sammen og gemmes til næste gang.
Højtryksrenseren: derfor skader den fliserne
En almindelig højtryksstråle fjerner det øverste lag af betonen eller stenen. Overfladen bliver mere ru og åben, og Bolius peger på to følger: der kommer et større areal, som alger og lav kan sætte sig på, og vand samler sig lettere i de små fordybninger, hvilket kan give frostsprængninger. IBF, der laver betonfliser, skriver kort, at højtryksrensning af beton ikke er hensigtsmæssig, fordi overfladen nedbrydes, og risikoen for ny begroning stiger.
Skal du alligevel bruge højtryksrenseren uden terrassevasker, så følg Bolius' råd:
- Tjek hos forhandleren, at fliserne kan tåle det.
- Vælg den laveste styrke.
- Prøv på en ekstra flise eller i et hjørne, der ikke ses.
- Hold 40 til 50 cm afstand til fliserne.
- Spul aldrig lodret ned; hold en vinkel på højst ca. 30 grader, så fugesandet bliver liggende.
Selv en terrassevasker er hård ved overfladen, skriver Bolius i artiklen om mos. Den er skånsommere end strålen alene, men ikke uden spor.
Rens efter materiale
Fliser er ikke ét materiale, og det, der er fint på en klinke, kan ødelægge en kalksten.
| Materiale | Tåler syre? | Godt at vide |
|---|---|---|
| Betonfliser | Nej, undgå syreholdige midler | Rengør med vand og et sæbebaseret eller pH-neutralt middel |
| Granit | De fleste ja, tjek ved køb | Hård og tæt; blankpoleret granit er glat, når den er våd |
| Skifer | Vær forsigtig | Kalk og snavs ses let på den mørke overflade |
| Marmor, travertin, kalksten | Nej | Kalken i stenen opløses; brug kun mekanisk afrensning |
| Basalt | Nej | Indeholder meget jern og misfarves af syre |
| Hårdtbrændte klinker | Ja | Fugerne tåler det ikke, så mæt dem med vand først |
Kilden til tabellen er Bolius' guide til rengøring af fliser, der også nævner, at fliser brændt ved 1.000 til 1.200 °C, de egentlige klinker, har en glat og rengøringsvenlig overflade. Er du i tvivl om, hvad du har, så læs guiden til natursten eller klinker.
Fliserens inde: kalk på fliserne i badet
Indendørs er det oftest kalk, der er problemet. Det bedste råd er ifølge Bolius at forebygge: skrab vandet af, tør efter og luft ud i 5 til 10 minutter efter badet. Er kalken der allerede, kan keramiske fliser afkalkes sådan:
- Skrab den groveste kalk af med en glasskraber.
- Sprøjt vand på, så fugerne er mættet og ikke suger syren.
- Smør en blanding af 2 dl surt opvaskemiddel og 1 dl husholdningseddike (eller ½ dl eddikesyre) på med en skuresvamp.
- Lad den virke i 5 til 30 minutter, skrub med en børste, og skyl med rent vand.
- Tør efter med en blød klud.
Brug ikke blandingen på terrazzo, marmor eller andre kalkholdige sten. Her må kalken slibes væk med en grov skuresvamp og evt. lidt skurepulver.
Trin for trin: rens af en terrasse
- Fjern møbler, krukker og løse blade, og fej grundigt.
- Kradse ukrudt og mos op af fugerne med en fugerenser.
- Prøv den milde metode først: fugesand og kost, eller vand og kost.
- Er det ikke nok, så brug terrassevaskeren, og skyl efter med mere vand.
- Lad belægningen tørre helt.
- Fej nyt fugesand ned i fugerne, indtil de er fyldt. Se guiden til fugesand.
- Overvej, om imprægnering giver mening. Det gør det ikke altid, se imprægnering af fliser.
Bolius regner med, at en stor terrasse eller indkørsel kan tage en til to weekender at rense og imprægnere, selv med det rette udstyr.
Pletter, der kræver noget særligt
- Olie: Frisk olie opsuges med kattegrus eller savsmuld. Er den trængt ned, kan der vaskes med motorrens og dækkes med kattegrus i mindst et døgn.
- Rust: En rustfjerner smøres på med en pensel og skylles af efter et par minutter.
- Maling på ru fliser: Smør pletten med brun sæbe, dæk den med plast i 1 til 2 døgn, og skrab den af med stålbørste og vand.
- Tyggegummi: Skrab det af med en spade, og vask efter med brun sæbe og børste.
Alle fire råd står i Bolius' artikel om fliserens.
Når du er færdig: fyld fugerne
En terrassevasker tager fugesand med, og en halvfyldt fuge samler ifølge Bolius blade og jord, som ukrudt og mos vokser i. Afslut derfor rensen med at feje nyt fugesand ned i fugerne, og lad lidt sand ligge på fliserne, til regnen har skyllet det på plads. Efterfyld et par gange om året. Fugen er ikke kun pynt: IBF skriver, at den udgør mindst en tredjedel af belægningens og bærelagets samlede styrke. Valget af sand står i fugesand.
Hvornår, hvor tit og hvem
Årstiden betyder ifølge Bolius ikke noget for resultatet, men de fleste renser i foråret. Hvor længe det holder, afhænger af skygge, træer og slid; regn med mindst et år. Holder du fugerne fyldt og fejer jævnligt, går der længere tid mellem de store rens.
Vælger du et firma, foregår det typisk sådan: arealet måles op, fliserne renses med en roterende spulearm, der behandles med et middel mod alger, der imprægneres, og fugerne fyldes med sand. Spørg, hvilke midler firmaet bruger, og om de er godkendt af Miljøstyrelsen; du kan selv slå dem op i Bekæmpelsesmiddeldatabasen. Arbejdslønnen kan give servicefradrag. Hvad det koster, står i Hvad koster fliserens?.
Alle guider om rens samlet: Rens og imprægnering.
