De små hvide eller grå pletter, der ligner gammelt tyggegummi eller kalkstænk, er noget af det mest irriterende på en terrasse af betonfliser. Pletterne sidder fast, de går ikke af med en kost, og de kommer igen. Her er, hvad flisepest er, hvordan du kender den fra alger og mos, og hvad der faktisk virkede, da Bolius testede metoderne.
Hvad er flisepest?
Flisepest er lav, i fagsproget også kaldet likener. Bolius beskriver det som en dobbeltorganisme: en svamp, der lever i symbiose med en grønalge eller blågrønalge. Der findes ca. 900 lavarter i Danmark. I modsætning til svampe er laven ikke afhængig af organisk næring; den lever af lys og af vand og fugt, som den kan optage fra luften. Det er derfor, den er sværere at bekæmpe end alger: man kan ikke fjerne lyset fra en terrasse, og fugten kommer fra luften.
Den type lav, der sidder fast som en skorpe på underlaget, kalder Bolius skorpelav, og den er næsten umulig at fjerne helt.
Hvorfor er der mere flisepest i dag?
Ifølge Bolius har det betydning, at svovlforureningen i luften er faldet markant gennem de seneste årtier. Svovl holdt laven nede, og med mindre svovl er flisepesten blevet mere udbredt.
Flisepest, alger eller mos?
| Flisepest (lav) | Alger | Mos | |
|---|---|---|---|
| Udseende | Hvide eller grå, runde pletter, der sidder fast | Glat, grønlig eller mørk hinde | Bløde, tætte puder |
| Hvor | Fliseoverfladen | Fugtige, skyggefulde flader | Mest i fugerne og på ru, gamle fliser |
| Fjernes med | Terrassevasker; svært at få helt væk | Fugesand og kost, terrassevasker, godkendt algefjerner | Fejning, fugerenser, fugesand |
Alger og mos har deres egne afsnit i Fliserens: sådan får du fliserne rene.
Sol eller skygge? Bolius er ikke enig med sig selv
Bolius' artikel om flisepest siger, at lav trives bedst i fugtige og skyggefulde omgivelser, og at direkte sol kan tørre laven ud, så fuld sol til en vis grad forebygger flisepest. Bolius' artikel om alger, mos og lav siger derimod, at lav trives fint på solfyldte placeringer, og artiklen om fliserens nævner, at en solrig terrasse kan give lav. Vi kan ikke afgøre, hvem der har ret, men begge artikler peger på fugt som en del af forklaringen. Bolius skriver om mos, at for lidt fald på belægningen giver bedre vækstbetingelser, fordi vandet ikke løber af.
Hvad virker? Bolius' test af tre metoder
Bolius' fagekspert testede tre metoder på sin egen terrasse og så på fliserne igen halvandet år senere:
| Metode | Effekt med det samme | Efter halvandet år | Ulempe |
|---|---|---|---|
| Terrassevasker på højtryksrenseren | Fjernede stort set al flisepest og snavs | En del flisepest var vendt tilbage | Fjerner også sand og mos fra fugerne |
| Brun sæbe og vand (1,5 dl fast brun sæbe til 5 l vand), skrubbet med stiv kost | Fjernede noget | Igen meget flisepest | Kemisk produkt, der ikke er beregnet til fliser ude; hårdt arbejde |
| Fugesand og kost som slibemiddel | Meget lille effekt | Helt tilbage | Meget hårdt arbejde |
Terrassevaskeren var også den nemmeste og hurtigste, og den virker uden kemi. Testen er praktisk, ikke videnskabelig, som Bolius selv skriver. Et fliserensprodukt, som oprindeligt indgik, blev taget ud igen, fordi det ikke var godkendt af Miljøstyrelsen som algebekæmpelsesmiddel.
Sådan fjerner du flisepest
- Fej fliserne, og fjern ukrudt og mos fra fugerne.
- Montér en terrassevasker (patio cleaner) på højtryksrenseren. Brug ikke den almindelige stråle.
- Kør terrassevaskeren hen over fliserne, og skyl efter med mere vand.
- Lad belægningen tørre.
- Fej nyt fugesand ned i fugerne, til de er fyldte. Se fugesand.
- Regn med at gentage behandlingen, når pletterne kommer igen.
Hvorfor ikke den almindelige stråle? Bolius forklarer, at højtryksspuling gør overfladen mere ru: der bliver et større areal, hvor laven kan fæstne sig, og små fordybninger, hvor vand kan samle sig. Det giver altså mere flisepest på sigt.
Uden maskine og uden kemi
Bolius gengiver to læsererfaringer:
- Grus om vinteren. Flere læsere har lagt en bunke grus på de ramte fliser om vinteren og fundet flisepesten væk, når gruset blev fjernet om foråret. Forklaringen er formentlig, at laven ikke får lys.
- Vend fliserne. Du kan vende fliserne og "gemme" flisepesten. Det kræver, at fliserne er ens på begge sider, skriver Bolius i en anden artikel.
Midler mod flisepest
Vil du bruge et middel, skal det være godkendt af Miljøstyrelsen til brugen. Midlet har så en dansk etiket, og du kan slå det op i Bekæmpelsesmiddeldatabasen. Hjemmelavede blandinger med eddike, salt eller opvaskemiddel er ikke lovlige som bekæmpelsesmidler, og eddike kan ifølge Bolius skade fliserne, fordi syren kan opløse kalken i dem. Bruger du et firma, så bed dem skrive, hvilke midler de bruger, og om de er godkendt.
Er det flisepest? Fire tegn
- Pletterne er hvide eller grå og mere eller mindre runde.
- De sidder fast og går ikke af med en kost og vand.
- De sidder på selve fliseoverfladen, ikke kun i fugerne, som mos gør.
- De kommer igen efter en rens, ofte inden for et par år.
Er belægningen derimod glat og grønlig, er det alger, og så virker de milde metoder med fugesand og kost langt bedre.
Forebyg, at det kommer igen
Alger, mos og lav kræver ifølge Bolius fugt og lys, og de har ingen rødder. Lyset kan du ikke tage fra en terrasse, men du kan gøre den tørrere. Fej regelmæssigt med en stiv kost, så blade og jord ikke bliver liggende, og se efter, om en tilstoppet tagrende holder et hjørne af terrassen vådt. Bolius peger på begge dele i sine artikler om alger og mos. Har belægningen for lidt fald, bliver vandet også stående, og Bolius nævner netop for lidt fald som et sted, hvor mos trives. Hvor meget fald kilderne anbefaler, står i stabilgrus og bundopbygning. Regn ikke med at få en skorpelav væk, der er vokset helt fast i underlaget: den er ifølge Bolius næsten umulig at fjerne.
Skal du gøre noget ved det?
Flisepest er først og fremmest et kosmetisk problem. Bolius skriver generelt om alger, mos og lav, at de oftest kun har kosmetisk betydning, men at biologiske organismer udskiller syrer, der især kan nedbryde kalk- og sandsten. Ligger du med betonfliser, kan du derfor vælge at leve med lidt patina. Bolius' fliserens-artikel minder om, at fliser kan være lige så charmerende med lidt patina, og at det er et stort arbejde at rense dem.
Overvejer du at imprægnere bagefter for at holde pletterne væk, så læs først imprægnering af fliser: der findes ingen undersøgelser, der viser, at det virker. Skal et firma klare det, står priserne i Hvad koster fliserens?.
Alle guider om rens: Rens og imprægnering.
